Efterspillet
Indslag om de mangelfulde rapporter
I dagene efter urolighederne var medierne og de politiske udtalelser fra både højre- og det meste af venstrefløjen præget af en næsten enslydende fordømmelse af demonstranterne og et forsvar for politiets anvendelse af skydevåben. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtalte morgenen efter til medierne, at han bakkede skuddene mod de autonome 100 procent op.
24. maj 1993 udsendte Københavns politidirektør Poul Eefsen en redegørelse over politiets håndtering af 18. maj-urolighederne. Rapporten er bemærkelsesværdig kort, og en række væsentlige episoder er direkte undladt. I rapporten er de 3 skudepisoder reduceret til en enkelt, og denne fremstilles som om politiet havde 10-12 sårede betjente, var faldet i et baghold på Fælledvej, og derfor var man tvunget til at skyde varselsskud.. Alligevel kom Poul Eefsen til at afsløre sin egen løgn, da han i rapporten spørger: “Hvorfor kom det så vidt, at varselsskud ikke var nok?”.
Justitsminister Erling Olsen og flere andre politikere i Folketinget stillede sig tilfredse med Poul Eefsens rapport. Men efter at tv-optagelser fra bl.a. TV STOP og Vesterbro Lokal-TV kunne dokumentere, at der var tale om hele tre skudepisoder, steg presset på justitsminister Erling Olsen – både fra medierne, fra tidligere justitsminister Ole Espersen og fra partiets retspolitiske ordfører Dorte Bennedsen. Samtidig truede formanden for det københavnske lokalnævn, der har til opgave at undersøge politiklagesager, SF’eren Tom Ahlberg, med, at nævnet ville gennemføre sin egen undersøgelse, når regeringen nu ikke ville.
Erling Olsen erkendte, at der var så betydelige uoverensstemmelser mellem Poul Eefsens korte rapport og de oplysninger, der var kommet frem i pressen, at sagen kunne holdes åben i lang tid. Han ønskede derfor sagen hurtigt lukket ved at gennemføre en tilsyneladende “uvildig undersøgelse”. Han fik støtte fra flere ministre. Bl.a. miljøminister Svend Auken, der foreslog, at undersøgelsen blev overdraget til rigsadvokat Asbjørn Jensen med assistance fra Rigspolitiet. Asbjørn Jensen prøvede dog i første omgang at undgå dette hverv, med henhold til at sagen var så alvorlig, at den krævede en dommerundersøgelse, og at der ligeledes kunne stilles spørgsmålstegn ved hans habilitet.
Syv år med rapporter
To af deltagerne 18. maj fortæller om deres
oplevelser. Fra eftermiddagsmagasinet Stop ½
18. maj dommene falder i Byretten.
Indslag fra september 1994
I slutningen af august 1994 afleverede Asbjørn Jensen sin rapport, der udmærker sig ved systematisk at se bort fra udsagnene fra 150 civile vidner og ikke at inddrage tv-optagelser fra aftenen. Til gengæld bakker den politiets første redegørelse om én lang skudepisode op.
Dette blev kun den første af i alt seks undersøgelser i løbet af de følgende syv år. De første 5 undersøgelser – to fra politiet selv, to fra Rigsadvokaten, og en fra ombudsmanden – blev kritiseret for ikke at være grundige eller uvildige nok. I 1996 blev der derfor udpeget 3 jurister til en kommission, der var fire år om en ny undersøgelse, som først blev færdig i august 2000. “Undersøgelsen” bidrog dog ikke med meget nyt, men fortsatte blot myndighedernes cover-up.
Læs også blogindlægget “Skudepisoden der blev væk om TV STOPs oplevelser af 18. maj og tiden efter.
Kilder: Leksikon.org, Dansk Wikipedia og Information / Erik Valeur
| Nørrebro som EF-fri zone | Første fremrykning | 113 skud | Efterspillet | Skudepisoden der blev væk |