5. juli: Et hold fra TV STOP følger med ind i daværende miljøminister Svend Aukens have, under en aktion hvor aktivister graver et hul i haven i protest mod Øresundsbroen. TV STOP’s journalist bliver senere dømt for ulovlig indtrængen og fotografering på privat område, men frikendes efterfølgende i efteråret 1994 af Højesteret med den begrundelse, at det havde offentlighedens interesse. I de følgende år dækkede TV STOP i øvrigt protesterne mod Øresundsbroen intensivt.