Tirsdag den 18. maj 1993 skal vi sende live fra vores tv-studie i Folkets Hus, Stengade 50, men det bliver ikke en helt almindelig aften. Kort før udsendelsens start har demonstranter barrikaderet Dronning Louises Bro i protest mod udfaldet af folkeafstemningen om Maastricht-traktaten samme dag, og tåregassen kan snart lugtes i studiet, og larmen fra gadekampene høres tydeligt.
Vi har allerede et kamerahold på gaden, der skal dække arrangementet på Blågårdsplads, hvor bl.a. det engelske band Chumbawumba spiller. Hurtigt får vi et par hold mere på gaden, og vi får sendt en runner afsted, som kan løbe mellem kamerahold og tv-stationen med nye bånd og friske batterier. Forholdsvis hurtigt går det op for os, at det er voldsomt, runneren kommer tilbage med tykke skyer af tåregas hængende i tøjet og kan berette om massive gadekampe, og folk der falder om af skud. Efter mange timer stilner det af, og både runnere og kamerahold kommer hjem, trætte og chokerede.
Opbakning til nedskydningen
I dagene efter er medierne fyldt med en massiv opbakning til politiets nedskydning af demonstranterne, lige fra Statsminister Poul Nyrup Rasmussen og hele vejen ned gennem det politiske system. De kritiske stemmer er få og udløser en lavine af harme. Det er svært at udtale sig forbeholden eller endda kritisk om politiets handlinger.
Vi ved også, at med de kontakter, vi har, og med alt det videomateriale, vi har, må vi påtage os opgaven med at prøve at skabe et bredere og mere nuanceret billede af begivenhederne. Det kan vi gøre ved at lade demonstranterne komme til orde og ved at forholde os kritisk til myndighedernes udlægning.
Redaktionen på TV STOP knokler på livet løs for at få en udsendelse klar til ugen efter (vi sendte kun live en gang om ugen), samtidig med at vi nøje følger med i skriverierne i de andre medier.
Flere skudepisoder
Københavns Politidirektør Poul Eefsen er et betonhoved og fuldstændig uegnet til offentligt embede, men ingen, slet ikke Justitsminister Erling Olsen, selv om han senere har hævdet, at han var tæt på, er modige nok til at sætte ham fra bestillingen. Men på forunderlig vis støber Eefsen i al sin fantasiløse magtfuldkommenhed selv den kugle, der skal få sagen til at vende i offentligheden.
Der tegner sig et klart billede af, at særligt tre forhold ikke bliver omtalt i mediernes beskrivelser af nattens hændelsesforløb. Det er URO-politiets aggressive fremad-kommandering af de uniformerede betjente trods overmagten fra aktivisterne, betjentenes kasten med brosten mod de ubeskyttede demonstranter, og det helt afgørende: at der ikke er én, men tre skudepisoder. Vi aner, at vi har en chance dér, men for at kunne lave en ”afsløring”, må vi have noget officielt at holde vores materiale op i mod.
Vi står med et scoop
Det kommer dagen før vores live-udsendelse, mandag den 24. maj, da Poul Eefsen afleverer en foreløbig rapport om begivenhederne til Justitsministeren. Ingen af de tre ovennævnte forhold bliver nævnt, men sammen med Vesterbro Lokal-TV kan vi offentliggøre video-materiale, der dokumenterer de grove mangler i Eefsens rapport.
Tirsdag d. 25. maj skal vi sende live igen. Vi mener selv, at vi står med lidt af et scoop. Mandag eftermiddag ringer en journalist fra Ekstra Bladet tilfældigvis for at spørge, hvilke indslag vi har med i aftenens live-udsendelse. Vi fortæller, at vi har en historie om, at der ikke er én, men tre skudepisoder. Det eneste, vi hører, er en journalist, der råber, ”jeg kommer nuuuuu” samtidig med, at han smider telefonrøret på, og 10 minutter efter står han på redaktionen. Dagen efter, samme dag som vores live-udsendelse, bliver historien bragt i de trykte udgaver af både Ekstra Bladet og Information.
Cover-up
At sige at vores verden derefter vælter, vil være en underdrivelse. I mange dage og uger efter har vi besøg af hele den danske verdenspresse, som kommer både for at se optagelserne og for at lave portrætter af en lille, anarkistisk tv-station.
Det viser sig senere, at TV2 også har billederne af den tredje skudepisode, og deres billeder er faktisk af en betydelig bedre kvalitet end vores. Til gengæld blev TV STOP’s og Vesterbro Lokal-TV’s billeder hurtigt symbolet på den aften, og alle, selv TV2, bringer TV STOP’s billeder.
The rest is history. Den øvrige presse tager tråden op, kritik af politiet er nu ikke bandlyst i offentligheden, for eksempel blev urolighederne sandsynligvis enden for URO-patruljen. Men derudover sker der ikke meget andet end, at regeringen og dens embedsmænd får de næste syv år til at gå med et ualmindeligt langt cover-up. Hvis du er interesseret i, hvordan den slags foregår, så kan du læse udførligt om det i Magtens Bog, side 612 til 653 (Erik Valeur , Peter Johannes Schjødt, Ulrik Dahlin og Arne Gaardmand (red.): Magtens bog, Aschehoug, 2002).
Af Linse, tidligere produktionschef og Pia, tidligere producerassistent
Se hele vores tema om 18. maj 1993