Da TV STOP – i modsætning til de etablerede medier – ikke fik adgang bag politiafspærringer, tog vi i 1991 kampen op for at erhverve pressekort til alle græsrodsmedier, der var baseret på frivillig arbejdskraft. Dette mødte modstand fra Dansk Journalistforbund, men på trods af dette og en langsommelig sagsbehandling fra Justitsministeriet, blev der i 1996 indført en forsøgsordning, der blev gjort permanent året efter. Dette betyder, at ulønnede mediearbejdere i Danmark nu kan erhverve sig pressekort på lige fod med lønnede mediefolk.
Ulovligt i Svend Aukens have
På grund af vores kompromisløse dækning af politiske aktioner og uroligheder havde TV STOP et til tider noget anstrengt forhold til politiet. Dette gav sig fx. udtryk i, at vores medarbejdere flere gange blev anholdt i forbindelse med dækningen af politiske aktioner. Eksempelvis da aktivister trængte ind i daværende formand for Socialdemokratiet Svend Aukens private have i protest mod Øresundsbroen. TV STOP havde et tv-hold, der dækkede begivenheden. TV STOPs journalist blev efterfølgende dømt for ulovlig indtrængen og fotografering på privat område. Denne dom blev dog siden omstødt af Højesteret, der frikendte journalisten med den begrundelse, at det havde offentlighedens interesse. Afgørelsen var af principiel betydning og et klart opgør med tidligere retspraksis.
113 skarpe skud
TV STOPs optagelser af 18. maj-urolighederne i 1993 betød, at stationen mødte stor journalistisk anerkendelse, idet optagelserne gennemhullede centrale dele af politiets forklaringer. Dette fik store dele af den øvrige presse til at rette fokus mod politiets optræden og deres nedskydning af demonstranter – noget, der ikke havde fundet sted i Danmark siden 2. Verdenskrig.